Tilbygninger i
Haderslev

Trænger dit hus eller
virksomhed til en tilbygning?

Udvid rammerne med en tilbygning

Livet går sin gang, og nogle gange sker der noget, der gør rammerne for trange. Både hjemme i privaten og i erhvervslivet.

Det kan være tvillinger i maven, en spirende drøm om et atelier – eller en vækst i virksomheden, der gør, at produktionen og medarbejdertallet skal opjusteres. Livets ændringer kalder nogle gange på en udvidelse af rammerne. Det kan du klare med en tilbygning.

Har du styr på byggetilladelsen og bebyggelsesprocenten i dit områdes lokalplan? Så er du klar til at finde den tømrer, der skal stå for dit projekt. Matzen Byg er et valg af professionelle tømrerkræfter, der ikke forlader matriklen, før arbejdet er veludført. Vi har lavet mange forskellige tilbygninger for et væld af kunder, og vi kender derfor de mange byggeprocesser, udfordringer og muligheder, sådan et projekt indebærer. Og vi nyder at være med i processen fra start til slut.

Ydelser for private

– Udskiftning af vinduer og døre
– Nybyggeri
– Tagrenovering eller nyt tag
– Kviste og karnapper

Ydelser for erhverv

– Erhvervsbyggeri – inkl. nybyggeri
– Efterisolering af kontorbygning
– Udskiftning af vinduer og døre
– Reparation og opbygning af lagerhal
– Byggeri inden for landbruget

Få flere kvadratmeter til eksplosive drømme og store armbevægelser

Har du brug for mere plads? Så er det ikke sikkert, at du er nødt til at flytte din familie eller medarbejdere til en anden bygning. Måske kan du blive lige, hvor du er – og stadig opnå flere kvadratmeter med hjælp fra en tilbygning.

En tilbygning er ikke ‘bare lige’. Først skal du hente byggetilladelse og tjekke lokalplanen. Så skal du vide, hvordan de ekstra kvadratmeter skal se ud, så de passer med det nuværende byggeri. Og så kommer hele byggearbejdet. Det skal vi nok hjælpe med.

Vi tilbyder meget mere end ekstra kvadratmeter

Søger du en tilbygning til privat, erhverv, landbrug eller industri? Vi hjælper gerne, så du snart kan få plads til alt det, du drømmer om. Men vi tilbyder også så meget mere end det.

Vi har stået for mange udbygninger af huse og erhvervsbygninger i løbet af årene. Fra start til slut. I medgang og modgang. For os er professionalisme og gennemtænkte løsninger det, der gennemsyrer hele vores måde at arbejde på. Vi ser de små detaljer – og giver dig den løsning, der er allerbedst for dig og dit byggeri.

Byggeri med omtanke. Det er Matzen Byg.

Kontakt Matzen Byg angående tilbygniner i Haderslev

Ønsker du et uforpligtende tilbud på din opgave, eller er du interesseret i at høre nærmere om vores ydelser, så tøv ikke med at kontakte os.